Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XIV - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283
nyt par tumlet på det første og megen ugreie opstod. Hvad var
det for svineri de glidde i? Talg. Hvor kom den ifra? Danserne
skrådde over til Oliver grovt tilredte på klærne av talg og
støv og svor ind i hans ansigt. Kryplingen svarte at han selv
hadde danset på talg engang, de lærte ikke ham noget i den ret-
ning, hverken retveis eller vrangveis dans. De forlangte at han
skulde betale klærne som han hadde spoleret for dem, de kaldte
ham idiot og svinehund og alt som var. Da blev Oliver sandelig
litt værdig igjen og fortalte hvem han var, Oliver Andersen, at
han hadde bestyret konsul Johnsens pakhus i over en halv
levealder, at de burde skamme sig og ikke opføre sig slik mot
bedre folk —
Ut med dig! skrek de, og å hvor de kaldte ham med alskens
navne og regnet op hvad slags rest av et menneske han var, et
tomt pølseskind, en gjeldvæder. Der hadde han også hældt på
sig god lukt, han var rotten, han sat og luktet som et fjøs. Ut!
Naturligvis kom hans æventyr i folkemunde og han forarget
konerne ved vandposten, de kunde ikke forstå at ikke en så for-
kommen stakkar heller blev religiøs og gik i kirke; hvem var
ellers kirken for! Men forunderlig nok, heller ikke dennegang
kom Oliver til å stå tilsvars hjemme, det var som om Petra
helt hadde opgit ham. Rigtignok fyldte han stuen med sin
frygtelige godlukt da han kom hjem, og Petra hun steg unægte-
lig litt bakover til å begynde med, men kamp blev det ikke. Å en
høiere styrelse hadde atter grepet ind: det var indløpet tidende
om at filologen Frank, husets søn, var blit midlertidig indsat
som bestyrer av storskolen i byen.
I dette øieblik kom jo ingen og sa til Oliver at han var en
barnløs mand. Hans børn var bare hans pure opspind, javel,
men han hadde dem, i hele deres barndom og opvækst hadde
han været noget for dem, de og han kjendte hverandre, de kaldte
ham far sig selv imellem og til andre, nu kom Frank hjem til
fødebyen utlært og stor. Oliver fyldtes med stolthet over sønnen.
Petra og bedstemor de hadde jo fremdeles helst villet se ham
som præst, men det var ingen råd med det. Oliver sa med værdig-
het: Slik en søn!
XV
Det flager hist og her i byen, hos gryn-Olsens, hos dobbelt-
konsulens, ja hos alle konsuler og hos Henriksens på Værftet.
Det var til ære for Scheldrup Johnsen og frøken Olsen som
hadde været i Kristiania og blit viet og idag skulde komme hjem
som ægtefolk. Postbåten er allerede synlig da endda et flag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
