Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
drak det han var istand til. Nu kom han til kaien fuld og herlig,
å en salig galning, opret, røkende på snadde, sulten kanske, men
stivsindt og stærk. Han brukte et høit sprog til menneskene, et
storlemmet sprog, han var grov i målet og fuld av r’er i halsen.
Hvad han sa? Hans ord var forståelige nok, de forvildet sig hver-
ken til høire eller venstre. Han lot som han ikke så Scheldrup
Johnsen ombord og uttalte sig om ham: Nå, så skal du kjøre han
Scheldrup ut til landstedet? ropte han til kusken. En net fyr!
Spør han hvorledes det var med assurancen for Fia. Har dere
hørt det? Scheldrup, den spissnæsen, han hadde assureret båten
selv og stak pengene i sin egen lomme.
Alle folk på kaien stod og hørte på. Det var ikke småtterier,
Olaus skrønet kanske slet ikke, han gav ialfald uttryk for et
mere og mere utbredt rygte. Hvad som her blev sagt om Schel-
drup var på ingen måte utrolig, det var jo egentlig han som hele
tiden hadde disponeret skibet, hvad farn aldeles ikke hadde kyn-
dighet til, kunde så ikke Scheldrup også ha betalt en termin as-
surance? Han var istand til det. Det vilde med det samme for-
klare at Scheldrup kunde komme hjem, sætte sig på farns stol i
kontoret og skrive ut check på check til kreditorerne. Endelig
vilde det forklare at farn tok sin stol tilbake da affæren kom for
en dag. Å det var kanske derfor konsul Johnsen pludselig har
blusset op igjen og blit rørig, han har stagget sin moderne søn,
han har atter tat alt han vilde av ledelsen. Intet er så eggende
for mennesket som en seir.
De nygifte går iland med armene fulde av blomster, stiger i
vognen og kjører hilsende bort, kjører til ægteskap og hvetebrød.
Olaus tier nogenlunde. En efter en går følget fraburde, herunder
blir det vel Olaus for kjedelig, han forlater landgangen og søker
mot forluken for å se efter varer. Nogen kasser sendes iland.
Olaus later det ikke komme an på et par flåkjæftetheter til,
han er som sedvanlig uten egentlig ondskap, men han er karslig
og ansvarsløs, opsat på å forbause de tilstedeværende med sin
fritalenhet og få dem til å le.
Der står nu Frank, den nye skolebestyrer, mager og sproglærd
i sin krok. Olaus taler til ham: Stå ikke der og gris til trantøn-
derne! roper han. Da han denne gang er vittig hund kniser alt
folket. Oliver hører dette rop mot sønnen, denne dype respekt-
Iøshet, og hinker nogen byks nærmere som for å gripe ind. Han
har fåt sit lumske blik og synes å huse visse følelser for Olaus nu.
Men Olaus han egges av seiren og fortsætter: Du står der
midt i logiet mit, det vet du vel ikke? Jo i den kroken ligger han
Olaus på Vangen og jeg om natten under en presenning. Vil du
komme herned i kvæld skal jeg hyse dig ogsål -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
