Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
II
Lass efter lass opover fjeldet hele vinteren, karavaner med
| lass, med transporter til sanatorieanlægget, alle bygdens hester
var i arbeide, ja mange kjøpte endog hester for denne kjørings
skyld og solgte dem igjen da vinteren var over og transporterne
forbi.
Somme folk ristet på hodet over dette vældige apparat, men
det var folk som intet forstod. Visste de hvad som vilde til når
et slot skulde bygges! End tømmeret, plankerne, cementen,
spikeren, end alle pumper, al maling, al taksten? Det var to
| hundrede vinduer bare i hovedbygningen, og det var fem byg- |
ninger til med småt og stort, hvortnange lass var det så ikke bare
med vindusglas! Til alt dette kom så et halvhundrede med ov-
ner, hvormange lass blev det? Og hvad indboet angår da var
det alle slags møbler, gulvtæpper, lamper, sengeklær, tapet, dæk-
ketøi, glasvarer, tusen ting, mange tusen ting. Tilslut kom mat-
varerne, de kom i en ny karavane, i tønder og kasser, i levende
dyr, det kom et helt fjøs av kjyr og sauer og fjærfæ. Nu stod det
bare igjen at det kom gjester, patienter, og nu efter åpningshøi-
tideligheterne kom også de.
Men hvad hadde det ikke kostet å få det hele istand, slottet
med indhold, alle de andre huse, de såkaldte annekser, og vei-
ene og terrasserne rundt omkring! Man kunde miste pusten ved
å tænke på al denne kostbarhet. Men det syntes ikke å spille
større rolle for nogen, foretagendet var så vel fundert, et tusen
aktier til to hundrede kroner hver, fuldtegnet kapital med gene-
ralforsamling og love. Intet manglet i denne fuldkommenhet, da
alt tjenerskap var på stedet begyndte det og å komme gjester,
alle hjulene tok på å gå, å gå fortere og fortere, å så uhyre fort,
de blev blanke av det, de blev som stirrende øine hjulene, så fort
gik de. Folk kom op fra bygden om søndagene og så sig om-
kring og kunde bare stå stille av forlegenhet, de forstod ikke
det hele, deres målestok blev for kort. De hadde ikke før set så
farlige drager på takene på noget menneskehus, og de hadde
ikke før set så mange søiler på ett sted, og søilerne bar det ene
bislag ovenpå det andre helt til kvisten. Og op fra øverste kvist-
møne pekte en liten flagstang til himlen med sin skinnende
kugle av sølvglas. Alt i alt var vel dette huser som bare var
såvidt tænkelige for bønderne, disse bislag som stod på søiler,
på nåler, mindte dem om en fyrstiklek, de var uten tyngde og
viste intet sindelag, ingen karakter. Å de bønder! De la sig på
maven nede i bakken og kikket op på slottet og syntes at det
bare var tænkelig alt det de så: det var da ikke mulig at disse
pa
:
Var Haar så EE
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
