Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
og sympatier, det utvidet sig til teater, sprog og dannet leve-
måte, de var ett.
Det kom mere vin og kaker ind, Bertelsen var vel blit oplagt
til denne tiltældige festlighet, og skjønt både sakføreren og hr.
Fleming så på klokken blev de bedt om å sitte, alt under på-
Skud av at Bertelsen fandt det hyggelig at de sat.
Vi sitter jo godt her, sa frøken d’Espard også og var atter enig
med ham.
Stakkars frøken Ellingsen blev noget tilovers i al denne enig-
het nu, Gud vet, det var kanske nu idag kommet noget på med
hende og Bertelsen, ellers kunde han vel ikke ha overset hende
så. Det var merkbart for alle at han undgik å høre på hendes
ord, han pratet dem over og gjorde dem til intet, han gad ikke
motsi hende og det syntes ham heller ikke nødvendig. Ikke for
det, frøken Ellingsen tapte ikke på det, hr. Fleming overtok å
tale med hende, det gik fint og naturlig for sig, han kunde sine
ting. Å men frøken Ellingsen var urolig og langtfra sig selv,
frøken d’Espard gik over på fransk og begyndte å parlere med
trælasthandleren, og da måtte jo Gud vite hvad det var hun sa,
frøken Ellingsen skjønte det ikke.
Hvad sier de derborte? spurte hun og smilte likegyldig. Hvad
er det for hemmeligheter?
Hr. Fleming smilte likegyldig tilbake og svarte: De bare øver
sig.
Men pokker stod i det, noget syntes å være kommet på også
med hr. Fleming og hans dame, det måtte være en ond dag for
hengivne par, det lå krænkelse og fornærmethet i luften. Hr.
Fleming forstod å late som ingenting, men han kunde ikke helt
skjule at frøken d’Espards opførsel interesserte ham. Det skind,
denne frøken d’Espard, å et temperamentsfuldt stykke, en pike
med herrebehag! Hun kunde lute sin krop imot en talende og
få ham til å føle noget ved det, hun kunde godt ta Bertelsens
hat som hang på en stolryg og se på den som i tanker og hænge
den bort igjen, men da hadde hun gjort noget ved Bertelsen,
vist sig øm mot Bertelsen. Det var hendes tække.
Jeg kan læse litt fransk, sa frøken Ellingsen for ikke å stå til-
bake. Men jeg kan desværre ikke tale det.
Naturligvis kan De fransk, sa sakføreren. Ellers var De vel
ikke blit telegrafist?
Nu lo Bertelsen og frøken d’Espard sig imellem og frøken
Ellingsen fik som et støt. Hun spurte dem direkte hvad de lo av
for at også hun kunde få le, men hun fik intet svar. Da vendte
frøken Ellingsen sig i desperation til hr. Fleming og ymtet at
hun begyndte så småt å længes tilbake til arbeidet, til telegraf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>