Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Fruen hevdet at skandalen blev mindre ved at en stor konsul
gjorde et diskret bruk av papirerne end om lady handlet selv
og utvilsomt styrtet manden.
Og enten det nu var smigeren med «den store konsul» som
virket eller det var det forstandige i fruens siste argument —
konsulen spurte som for å gjøre en ende på det: Hvor er papir-
erne?
Han gransket dem til langt på nat. Under læsningen ristet
han stundom på hodet, strakte pludselig benene fra sig som i
spænding, kavet med hånden, drog øienbrynene iveiret, han
hadde underholdning. Jo denne blodfulde mand med den korte
hals fik her alt han kunde ønske sig av urenslig tankegang og
intim tale. Hvorfor så liten delikatesse, hvorfor så megen di-
rekte råhet i disse brever? En pøl var det for konsulen å dukke
ned i, den forhenværende danserinde måtte ha hat endog used-
vanlige forutsætninger for å tåle letfærdigheter av sin mand
uten å holde sig for næsen. Der var brever fra Indien og andre
lande, politik, ægyptiske orgier, personlige stridigheter med ad-
ministrationen, privat handel med tvilsomme varer, kjøpet av
lordtitlen, leveranse til hæren — alt på ett bret, og overalt en
påtrængende ilde lukt.
Fru Ruben iakttok sin mand i taushet. Brevene blev kor-
tere og kortere, det syntes som om brevskriveren ikke hadde
fuld tillit til sin kone mere eller som om han hadde fundet en
anden fortrolig, de siste brever indeholdt hentydninger til la-
dys tilbakefald til danseriet, til en reise i Skotland med en ob-
skur direktør for en forlystelsesbod. Lady syntes å ha nektet,
men næste brev fra manden opretholdt siktelsen og endte med
brudd. De to siste brever var endelig avgjørende. Færdig!
Fru Ruben skjønte at konsulens interesse kjølnedes efter-
hvert som han nærmet sig slutten. Her var ikke længer noget
for ham, men som det lot til netop noget for hende. Den gode
lord hadde fåt sin start ved hjelp av konens, danserindens, med-
gift, det var hun som hadde sat ham i vei med den lille for-
mue hun hadde fåt samlet med sin dans, med sine ben, han
hadde så omsat den i hjerne og handling, og det hadde ført
dem begge tilveirs. Men hvad var nu det hele til!
Fru Ruben sat der som i egne tanker og erindringer. Var
hun i en lignende situation som lady, avmønstret, utsorteret av
manden? Hvad ellers? Det var for urimelig at hun av pur uegen-
nytte skulde la sig opta så stærkt av en fremmed persons
skjæbne, lat være at det her gjaldt en racefælles. Konsulen anet
åpenbart ingen uråd, hadde han set op vilde han vel ha fattet
mistanke til sin kones mere og mere betændte øine, hun sat og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
