Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Hun er kanske død hun også, eller rømt eller arresteret, det vet
jeg ikke. Hun bodde her og vi fik regningen betalt.
De to herrer tænker på det. Men i ethvert tilfælde har vi
greven, fortsætter så sakføreren.
Greven! sier doktoren og rister på hodet. Han har været syk.
Han er ingen seværdighet.
Sakføreren er ikke rådløs: Og nu har vi fåt rektor Oliver!
a. Jo.
er landskjendt mand, en lærd. Jeg vil hilse på ham.
Han blir næppe længer end uken ut.
Jeg skal tale med ham, svarer sakføreren, hilse ham velkom-
men, håpe at han må trives her, spørre om han har noget imot
at jeg sætter ham i bladene. Det skal nok virke!
Doktoren får mere mot og ler av sakførerens rådsnarhet. Det
er jo i al uskyldighet de lægger sine hoder i bløt, det skader
ingen, det er bare til fordel for Torahus helsehjem.
Jeg sitter og tænker på om ikke rektoren og jeg er artiums-
kamerater, sier sakføreren. Det forekommer mig at vi var nære
venner.
Doktoren Jer mere.
Sakføreren rynker brynene og sier alvorlig: Vi holder i alfald
på ham til vi får er anden. Har han dårlig råd så kan han
være her gratis...
Og rektor Oliver og hans smågutter blev både to og tre uker.
Oksen blev nu straks slaktet og gjort i mat, hermetiken avløstes
av delikate steker og bifer og det almindelige velvære steg. Jo
rektor trivedes og la på sig, han latet sig, han læste frøken
d’Espards franske bøker og gjennemgik indholdet med hende
efterpå, det var en oplevelse for ham å træffe en så dannet
dame, i hans egen by var han så godt som uten jevnbyrdig om-
$2ng-
Men selvmorderen skar tænder.
Selvmorderen skjønte meget godt at mam ikke kunde kaste
rektor ut, damen som hadde rømmet værelset for hans.skyld var
nu død og rektoren fortrængte ingen mennesker mere. Men der-
med ophørte ikke selvmorderens uvilje og forargelse over denne
mand som var kommet her og hadde forlangt værelse med ovn.
Hvem hadde sendt bud på ham? Hvad grund var det til å gjøre
væsen av ham? Og maken til appetit hos denne skolelærer! Selv-
morderen sa til sin kamerat Anton Moss: Jeg gjør alt for å
undgå dette menneske, men jeg går ikke avveien for et sammen-
støt!
Så begyndte det med at selvmorderen en dag satte sig i røke-
værelset og ventet. Han ventet på bladene som skulde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
