Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
begynder å tale venskapelig med ham: Jeg kom til å tænke på
— jeg er jo skolelærer som De vet — hvis De vil så skal jeg
gjerne læse litt sprog med Dem mens jeg er her. Hvad synes De
om det?
Selvmorderen ser på ham.
Rektor er ingen umulig mand, må De tro. Var De hjemme
på mit eget sted skulde jeg undervise Dem privat for ingenting.
Selvmorderen overvældes ikke: Det er vel ikke bokstavelig å
forstå, sier han, det er vel en høiere mening i det.
Nei langtfra! svarer rektor smilende. Det er ingen indfulhet
i det, jeg vil gjerne lære Dem det De ikke kan.
De bladene som De holdt opstyr om, sier selvmorderen plud-
selig og grovt — som De fandt dem nu idag slik finder vi dem
slængt omkring hver dag efter Dem.
Rektor slagen: Det er ikke mulig! Han ser hjelpeløst over til
frøken d’Espard og spør: Er det mulig, efterlater jeg bladene
så uordentlig? Gjør jeg det så er det meget galt av mig.
Frøken d’Espard undskylder ham hos selvmorderen: Rektor
er jo en lærd mand, vet De, han kan ikke være som vi andre
akkurat.
Jo, jo, protesterer rektor, jeg skal virkelig — det skal ikke
gjenta sig —
Den damen som døde, vedblev selvmorderen stenhård, — vet
De at hende trængte De ut av hendes rum og gjorde det uuthol-
delig for hende. Hun ønsket sig mere end en gang døden.
Heller ikke det forstår jeg. Hvad for en dame?
Frøkenen. Hun fik et værelse uten ovn og ønsket sig døden.
Så stanget oksen hende ihjel.
Da 1o frøken d’Espard høit til selvmorderens tale og tok den
ikke bokstavelig, nei nu blev han for spøkefuld, for opfind-
som! Selv sat han endda like alvorlig og ubarmhjertig og syntes
ikke å ville opgi sin pågåenhet. Hvad mente han med sin uelsk-
verdige holdning? Han hadde ingenting igjen for den, hans til-
hørere blev bare mere og mere overbærende med ham og smilte
og gav ham medhold. Tilslut reiste han sig og gik.
Jaså, han er litt rar av sig, tomset? Det var godt De oplyste
mig om det. Tænk, suicidant! sier rektor og læser mere på frøk-
enens papirlap. Ser man det!
Ja, men det er kanske bare snak av ham. Doktoren tror ikke
å det.
å Jeg behandlet ham da pent, ikke sandt?
Rektor talte virkelig så elskværdig med ham og bydde ham
undervisning og altsammen.
Ja, men der hørte De, han tok ikke imot, takket ikke. Nei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
