Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
tok et glas vin skjønt han var den fuldkomne ordensmand. Kor-
tene blev da lagt ned, rektor tok en stol, satte sig og fik ordet.
Å rektor Oliver var ingen almindelig filolog, han var special-
ist, han kunde sjeldenheter. Denne gjennemstuderte mand lo
aldrig, han var så indsat med noget som somme vilde kalde una-
tur at han var blit blind for den verden som muntrer sindet og
glæder øiet. Men han hadde sine fortjenester, hadde været flit-
tig hele sit liv, hadde været tarvelig i sine fornødenheter, aldrig
skeiet ut, aldrig drukket eller doblet. Sine børn lærte han op i
samme nøisomhet: om morgningerne sat han og skar op med
sin pennekniv fire like store papirlapper av en avis, de var til
et visst bruk. Børnene spurte i sin tid hvorfor det netop skulde
være fire, og farn svarte: Jeg trænger ikke flere, fire er nok, lat
det også være dere en regel!
Nei en rauser og en ødeland var han ikke, men altid tilfreds
med billig tobak, med kostholdet hjemme hos sin kone og med
blankslitte klær på kroppen. Han hadde nok i den respekt som
stod av hans navn. Misundelige kolleger hadde med adskillig
veltalenhet kastet sig over hans doctoravhandling, og som den
samvittighetsfulde mand han var hadde han da optat sit hele
forhold til granskning. Han vaklet, men blev stående, han
kunde si til sig selv: Jeg var i tvil om jeg er lærd, men mine
mange bøker tyder på at jeg er det. Se også på min doctorav-
handling, den har hele to sider kildeangivelser! Hans tvil blev
overvunden.
Når rektor Oliver kom og satte sig i et selskap var han til
å begynde med tilknappet av sikkerhet og bedre viden. Han
kunde måle sig, topmåle sig med næsten hvemsomhelst og når
han åpnet munden måtte de andre tie. Han gjorde sig straks
forståelig, han kunde leksikonets forklaring over ordene utenad
og talte ikke galt, brukte ikke fremmedord uriktig. Allerede
dette var meget, blandt tilfældige sanatoriegjester var dette me-
get, men det var ikke alt. Man kunde gå til ham i tvilstilfælder
og få en autoritets avgjørelse, det var toppen. Og han svarte så
gjerne, han var lykkelig ved å undervise i sprog, han skinnet
av tilfredshet. Herunder fik han leilighet til også å tale om sig
selv, men altid på en uskyldig og tækkelig måte, han var for-
dringsfuld bare til rimelighet.
Nu har han fåt-sine tvil om selvmorderen: den mand torde
allikevel kunne engelsk, rektor hadde fundet ham sittende al-
deles alene inde hos inspektøren med et gammelt numer av det
engelske blad, og hvad grund hadde han til det?
Det var noget mystisk ved selvmorderen, det kunde enhver
skjønne. Ja, sa frøken d’Espard, den mand er troendes til mangt!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
