Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Godmorgen! hilste hr. Fleming og gik.
Frøken d’Espard gik efter. Hun fandt hr. Fleming ventende
på sig, hun var blit nødvendig for ham igjen, høist uundværlig
for ham igjen, han trængte hendes pleie. Jovisst var det noget,
hr. Fleming var synlig urolig, han som ellers hadde den pene
holdning og var greve gjorde nu en anden figur, han var meget
nødig om en opmuntring.
De steg opover trappen og ind i hr. Flemings værelse, han sa:
Det er ikke noget, bare en ond dag igjen.
De er ikke riktig stærk endda, undskyldte hun.
Nei. Og hr. Fleming griper nervøst op til brystlommen og
sier: Ser De, for det tilfælde at noget skulde komme på, et eller
andet, man kan aldrig vite —
De skal bare bli frisk igjen.
Det er ikke det at jeg skal dø. Jo det er det også. Kan De
tænke Dem hvor liten lyst jeg har til å dø? Jeg kunde gå i træl-
dom for å få beholde livet, jeg kunde slå ihjel for å få beholde
livet. Men nu er det ikke det. Det vil si jo, det er det. Jeg taler
usammenhængende, men det er det. Hvis jeg pludselig spærres
inde så dør jeg.
Hun er litt i vildrede og svarer: Men De skal ikke spærres
inde. Hvad er det for tøv!
Jeg fik et varsku dernede. Jo saken er, jeg har ikke bare
venner, nogen fiender er efter mig hjemmefra. Kan jeg tale
åpent med Dem?
Ja! svarer hun himmelhøit og ler.
Hr. Fleming kunde aldrig ha kommet til nogen bedre med
sin fortrolighet, frøken d’Espard var ikke en liten pike som
hadde gåt sig vild i en stor skog og ikke kunde finde ut igjen,
nei, nei. Og der sat hun.
Jeg er ikke et uskyldig menneske, sier han og smiler ynkelig.
Frøken d’Espard svarer hjelpsomt: Det er ikke jeg heller.
Det er ingen.
Veien er klar:
Det var ikke et feiltrin, absolut ikke; det var en overlagt hand-
ling, han vilde gjøre det samme engang til. Det begyndte med
at døden var efter ham. Det var så uventet og forunderlig ondt,
det var likefrem uriktig, han blødde og faldt sammen, hvorfor
skulde han bløde og falde sammen! Han hadde ingen utsikt til
å leve dersom han ikke gjorde et raskt grep. Forstod hun det?
Hun forstod.
Han gjorde grepet og gjorde det så lurt at bare en meget
mistænksom revision kunde finde en uskyldig skrivfeil et sted,
et nul og niks, ingenting. Så reiste han og kom hit til sanata-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
