Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
andet. Når alt kom til alt så vilde hun nok ikke ha ham heller,
skulde hun se —
Hun forstår at det ikke nytter hende noget og hun spør kort:
Fik De bilen?
Den kommer straks! Og nu synes han å lure litt på det: Jeg
vet ikke hvad jeg skal si, men det var da ialfald et held for Dem
å få de pengene, den arven. Jeg ønsker Dem av hjertet tillykke!
Tak, sa hun. De tror mig visst ikke, det kan nu også være det
samme, men kjend her!
Hun later ham føle på sit blusebryst og han utbryter: Du
store verden! Men går De med det på Dem? De må sætte det
ind straks, i bank straks. Hvormeget er det?
Å her var øieblikket inde, hun tier ikke til alt, tåler ikke alt:
Det skulde De bare vite! svarer hun. Og pludselig får hun som
et tilfælde, en rid, og hvæser ind i hans ansikt: Det vilde De
gjerne vite, hvad? Slik Dem om munden efter det! Tror De
kanske også at jeg vilde ha kysset Dem istad hvis jeg ikke
hadde været fuld? Gå pokker ivold med Demi!
Holdt hun så inde? Å hun gjør mere galskap, men da hun er
snartænkt og klok fremturer hun nu for å dække sit nederlag,
det er som hun læser, hun kuer ham med et bulder av fransk
som han ikke forstår, parlerer, veiver med hænderne, han kan
ta det for spøk eller alvor, men hun parlerer, og hun vedblir
med det efter at hun har slåt portieren tilside og er gåt ind til
de andre.
Selskapet ser forundret på hende og kontorchefen sier spø-
kende til bonden: Svar hende nu, hvorfor svarer De ikke?
Frøken d’Espard forklarer: Jeg har frid til ham, men han vil
ikke ha mig. Kjører De med mig, frøken Ellingsen? — Hun går
til verten, kontorchefen, og takker for sig, hun tar også avsked
med de andre, også med bonden, rækker ham hånden og sier:
Tak for i kveld! Nå, kjører De så med mig, frøken Ellingsen?
Ja — jeg vet ikke —
De ser jo at Bertelsen har sovnet.
Ja, men —
Der tuter bilen! Ja tusen tak allesammen for i kveld!
Men nede i bilen kunde hun ikke holde sig strunk længer, hun
begyndte å gråte. Hun kjørte til sit hotel, gav en ordre om å
bli vækket et visst klokkeslæt og gik så tilsengs. Naturligvis var
det ikke tale om å sove på længe, hun var oprevet og pintes
av frykt for fremtiden. Hendes Kristianiareise lot til å være for-
gjæves, intet utrettet, intet opnåd, hun lå her med torner i sin-
det og gråt igjen. Hvad slags selskap hadde hun været i! Det
kunde godt hænde at hun gjorde bonden med hårluggen uret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
