Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Men dette var bare første omgang, den næste var selvmor-
derens. Å den ynkelige Anton Moss han indbyder jo bare alt-
for villig til ondskapsfuldheter.
Skulde man tro at en blind mand hadde så megen galde i sig!
sier selvmorderen.
Jeg er ikke blind, protesterer Moss.
De kan ikke se å læse.
Ikke det? Moss stiger op og vil gå efter en avis på bordet
for å demonstrere sit gode syn, han støter mot en stol og går
den overende.
Selvmorderen reiser stolen op og sier: For å spare på møble-
mentet herinde foreslår jeg at De går ut på gårdsplassen.
Frøkenen griper igjen ind: Stakkar, han så vel ikke stolen!
Nei men jeg ser å læse, påstår Moss. Hvad er det for sludder!
Se der! utbryter selvmorderen, nu rev De den forfærdelige
kluten av fingeren Deres. Der ligger den. Nei sæt Dem, mand,
jeg skal ta den op, De ser ikke. Så, stik den nu ind på fingeren
igjen! Alt skal man fortælle Dem, De er som en unge, jeg væm-
mes ved Dem. Og så går De med den fingeren hængende ved
hånden akkurat som den var kjæresten Deres. Klip den av med
en saks!
Hahaha! sier Moss.
Alt i alt var det vel et indviklet forhold mellem disse to mænd.
De syntes å slås for ikke å synke sammen, det hadde utviklet
sig som efter en overenskomst, den ene hadde åndelige lidelser,
den andre sykdom på kroppen, hudsykdom, begges ungdom var
nedbrutt.
Og hvor de kunde strides! Selvmorderen skammet den anden
ut for hans utseende og begyndte med klærne: Trøien Deres er
blit gul og rød over ryggen og kan ikke sies å være ensfarvet
mere. Med Deres skarpe blik må De ha opdaget det.
De bare murrer og murrer, svarer Moss, De er så fuld av livs-
lede, ingenting er ret til Dem. Det skal en stor selvoverbærenhet
til for å skjelde alle andre ut.
Selvmorderen blodig sårende: Ja men kjære mand, De er jo
aldeles farlig å se på! Synes ikke De også, frøken?
Frøkenen forfærdet: Nei men hør nu — hør begge to —
Selvmorderen direkte til Moss: End om De prøvet å pudre
Dem? Men De er kanske for religiøs til det?
Hahaha! sier Moss.
Frøkenen er nødt til å drage på smilet hun også, men hun slår
samtidig hænderne sammen og utbryter: Nei Gud, er dere
ale —!
å De kjeklet og kjeklet videre, sluttet en stund og tok på igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
