Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Ja, sier frøkenen, ja det er så. Godnat, hr. Magnus!
Nå, De vil ind. Undskyld, frøken, mumler han og blir stå-
ende utenfor døren, i grunden er det jo så at man kunde ha
ventet et lite kort i posten, De forstår, siden det er julekveld,
et ringe tegn. Synes ikke De også?
Ja, jo svarer frøkenen.
De kunde ha husket på det, mener jeg. Når jeg sender et
kort fordi det er julekveld så kunde de sende svar. Men nei.
Det samme kan det være, jeg anklager ingen. Naturligvis er det
let å glemme en slik småting når man går derhjemme og har
for eksempel hus og hjem å forestå,
Frøkenen blir opmerksom og spør: Sendte De bare ett kort,
det til Moss?
Nei jeg sendte et til, bekjendte selvmorderen. Men De skal
ikke tro det hadde nogen betydning, det var bare et par blom-
ster på det.
Men det kort kan De jo ikke godt få svar på før til nytår?
Det har jeg tænkt på, svarer han. Men hvorfor skulde det
netop være svar på mit kort? Hvorfor kunde ikke hendes kort
være like så tidlig ute som mit? Nei det er bortglemt, det er sand-
heten. Eller kunde De tænke Dem at det er undlatt med vilje?
Det er vel ikke rimelig.
Nei. Og jeg holder det ikke for umulig at her kan komme et
nytårskort. I det store og hele finder jeg nytårskort finere og be-
tydningsfuldere end julekort. Jeg vet ikke om De er enig i det?
Jo det har De visst ret i.
Ikke sandt! Julekort det er og blir noget tøv. Det er jo pent
til børn, men til voksne —
Da frøkenen gik ind stod selvmorderen længe tilbake ved
trappen. Klokkeringingen hadde ophørt, han hørte intet, bare
et sus fra fjeldet. Fuldmånen skinnet ned på ham, han hadde
atter fåt det forgræmmede over sit ansikt og hele sin holdning
som i hans første tid på sanatoriet, et uttryk av grubling og
heldt hiv»
Andendag jul kom sakfører Rupprecht med nogen andre
gjester, deriblandt en ingeniør, tredjedag kom rektor Oliver,
trælastgrosserer Bertelsen, fru Ruben og frøken Ellingsen, siden
kom nogen fremmede med ski og skøiter. Det blev ikke noget
stort indryk, et halvt snes mennesker kanske til dem som var
før, ikke mere. Sakføreren mente det vilde komme flere; for-
resten var jo Torahus et nyt sted, det var ikke å vente at det
skulde bli fuldt til første jul.
Det blev flaget med det nye flag og «Torahus-mars» blev
a—
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
