- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
179

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

nytte å sture. Ta Dem et glas og sving Dem op igjen! De var
sandelig blit så kjæk i det siste, hvad er det De har været ute for
på turen?

Livet, sa selvmorderen. Det De kalder livet.

Livet! gjentok doktoren. Lat nu livet få være for det det er.

Livet er rikt, er storartet, vi skulde glæde oss i livet og la hver
dag ha nok i sin plage.

Og så videre. Jeg har hørt det nogen ganger før. Har De
nogensinde stanset op og tænkt Dem et øieblik om? De kan ha
set rædslen og undergangen hos en anden, i hans ansikt, i hans
øine, men har De selv hat den i brystet? Har De ståt midt i en
sjø og ropt?

Det har jeg ikke engang hat tid til, jeg arbeider, jeg stræver
med mit —

Ja vi stræver, hver med vort, De med Deres, jeg med mit,
og Gud hvor vi stræver! Men det fører os alle sent eller tidlig
til den sikre død. Den eneste som ikke husker på dette er den
glade tosk. Han tror han er overlegen når han glemmer det.

Men hvad fører det til om vi husker det?

Til døden.

Og om vi glemmer det?

Til døden.

Nåvel —?

Så er det altså at en har en tosket glæde mere — som en
anden ikke misunder ham.

Doktoren tænkte sig om og sa: Han har den glæde å holde
livet ut. Den er ikke så tosket. Å

Selvmorderen overhørte ham: Ordningen, sa De istad. Når
så De at «ordningen» stimulerte os til opmuntring hvis vi prøvet
å gjøre det gode? Nei så var samme «ordning» i bedste tilfælde
akkurat som ellers, blind, uforsonlig og upåvirkelig.

Ja men Herregud —! begynder doktoren, men stanser.

Læge, sa De. De bygger, De utvider sykehuset, hvorfor? Her
kommer vi fra østen og vesten, somme kommer langveis fra,
vi er fulde av knæfald og bøn, vi søker alle lægedom, men ingen
blir hjulpen, døden indhenter os.

Doktoren kunde ikke nu bare sig for å smile og si på sin
lette måte: Det var næsten som et bibelsted — østen og vesten —

Og øieblikkelig snudde selvmorderen busten ut og blev me-
get likefrem igjen: Har hr. lægen sat op mange nye plakater
mens jeg var borte? Man bedes trampe skånsomt i gulvet efter
klokken 10 aften for ikke å forstyrre de sengeliggende livets
ofre! Man bedes være forsiktig med ilden og slukke lamper og
lys for ikke å brænde de halvdøde indel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free