Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
De har igjen ret. Det er ikke umulig at hvis jeg selv hadde
været anderledes, hat et andet utseende og opført mig bedre,
så vilde hun være kommet tilbake eller kanske ikke engang være
gåt bort. Alt dette. Men sæt Dem atter i mit sted, hvad med
mig? Jeg var til og der stod jeg. Var min dårlighet åpenbar så
var de andres heller ikke usynlig, jeg kunde peke på den og
slå den fast. Den har nu varet i over to år.
Hvad vil De gjøre? spør frøkenen næsten hviskende.
Ingenting, svarer han, jeg duger hverken til ondt eller godt.
Jeg reiste ind til Kristiania for å avgjøre det og få en ende på
det engang, men jeg opgav det. Det er ialfald et lite varmt hus
til barnet, tænkte jeg, sol hele formiddagen. Ikke for det, jeg
traf ingen og gik ikke ind, men det var lys i leiligheten om
kvelden, bare i mit eget rum var det mørkt, de respekterer at
jeg har låst det av. Der var ingen sjau, ikke dans og skrik.
Nei det skulde også bare mangle!
Jeg sætter pris på det, jeg er blit nøisom. At hun heller ikke
åpner mit værelse og bruker det er jeg taknemmelig for, der-
med gjør hun mig litt mindre hjemløs, jeg har dette værelse i
byen.
Det er meget uhyggelig for Dem, sier frøkenen rystet.
Det går vel op for ham at han har talt længe og sikkert vist
sig for rørt, han slår med ett om og reiser sig: Det er sent, De
fryser visst, undskyld at jeg glemte mig av!
De har intet å bede undskyldt.
Tak. Å men De kan ingen interesse ha for min skjæbne. For-
resten er den ikke så gal som mange andres skjæbne, min er
ikke så værst, jeg har mange glæder.
Det håper jeg!
Kom, frøken, det er sent!
Mens de går ind gjentar hun: Ja det håper jeg virkelig. At
De altså har mange glæder. Og Herregud, det kan kanske rette
sig igjen altsammen, tror De ikke det?
Ånei. Ja man skal intet forsverge.
De fik et kort —
Ja jeg fik et kort. Hvem tror De det var fra? Fra Moss?
Nei kanske ikke fra Moss. Kanske meget bedre end som så!
Det var fra mig selv, sa selvmorderen.
I lyset fra ganglampen så hun hans forgræmmede ansikt, hun
stirret på ham. Han tok kortet op av lommen og viste hende
det: Akershus slot, med godt nytår og hans egne bokstaver
under. Han stod der med bævende mund.
Jeg kjøpte det på turen, sa han. Jeg visste nok at det ikke
vilde komme noget andet kort og det samme kunde det være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
