Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
han venter jo på mig og så reiser vi, så sier du viet, viet! Du
ser ut som du ikke forstår det, men greven venter jo, hører
du, jeg er glad i ham, jeg har gjemt pengene hans til nu. Men
vi skal hjelpe dig også —
Ti nu stille og lat mig snakke bare to ord, sa Daniel: hvad
dag vil du gå med mig og bli viet?
Viet —?
Ja det er bare det jeg vil vite.
Ja men jeg skal ta barnet og løpe med det! ropte hun med
skinnende øine. Du kan ikke løpe efter mig når jeg har barnet,
så falder vi og slår os, så slår Julius sig —
Daniel trampet i gulvet og skrek: Ti stille!
Omforlatelse! sa hun.
Daniel: Du er aldeles fra dig og jeg vil ikke snakke mere med
dig. Og nu er det bare en eneste ting jeg påminder dig om: at
du går ikke mere til sanatoriet før vi er viet, forstår du det?
Og du går ikke imot et eneste menneske i skogen før vi er viet.
Nei. Og det vil jeg bare påminde dig om.
Hun syntes å tænke på det, eller tænke på noget andet. Plud-
selig henvender hun sig ømt og besnærende til ham: Omfor-
latelse, Daniel, for alt! Jeg har ikke været som jeg skulde, det er
så sandt som du sier det. Og jeg har jaget dig bort og altsam-
men og ikke villet vite av dig. Men nu vet jeg ikke — jeg vilde
gjerne gjøre det godt igjen på den måten du vil, dersom du
synes så. Vær nu snil, Daniel! Og jeg skal gjøre det mere med.
dig — vil du nu?
Å hun mente vel dermed å døive hans ophisselse og få ham
sløvere og mere medgjørlig efterpå. I klemme var hun, i en over-
ordentlig vildrede var hun.
Han tok efter pusten og vendte hodet mot vinduet, kanske
vaktes hans undseelse. I samme tone og like utholdende som
før spurte han hende: Skal vi nu for siste gang si næste tirs-
dag, eller —?
Hun opgav ham og sat bare og så sig i fanget.
For nu kan det være nok med det bygden har rørt om mig,
forklarte han. Jeg er ingen fant, jeg er fra Utby og alle men-
nesker kjender mig. Hvad mener du så om tirsdag?
Hun opråd: Jeg skal gå og si det til ham.
Nei! skrek Daniel. Har jeg ikke netop sagt at du ikke skal
gå mere?
Gå og si at han skal reise — jeg mente bare —
Daniel: Det har jeg sagt, det trænges ikke mere, han vet det.
Å Gud, jeg gav ham besked!
Fra nu av svarer hun ikke mere og sier intet. Han ytrer at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
