Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Og at han er gårdmandssøn?
Javel, jo det sætter de høit, de er stolte av det, jeg vet det
hjemmefra. En gårdmandssøn må være mere var for folks om-
dømme end andre.
Akkurat som om det er adel! sa hun smilende.
Hr. Fleming nikker: Skeier en gårdmandssøn ut kan det lægge
ærekjære forældre i graven — desværre.
Hvorfor sier De desværre? Nå, sa hun og avbrøt, hvad skal
vi gjøre? Han vil vies på tirsdag.
Det kan ikke ske, efter min indsigelse.
Nei men det er mere end ord dennegang fra Daniels side. Jeg
er ræd ham nu.
Hr. Fleming slog på at de fik rømme og kanske efterlate
barnet en tid.
Nei, sa hun og ristet på hodet.
Bare en kort tid, bare til de hadde ordnet sig og begyndt
med en levevei.
Nei, nei det går ikke an. De kan ikke ha set ham ordentlig,
set Julius ordentlig, vel?
Et storartet barn!
Hvad var det? spurte hun med ett. Jeg syntes jeg hørte noget.
De så sig begge omkring — nei ingenting. Om litt sa hun: Jeg
har tænkt på om jeg en dag som jeg går med barnet på armen
kunde snike mig helt til sanatoriet?
Til sanatoriet, nå —?
Og være der. At vi altså alle tre blev der?
Hr. Fleming tænkte på det: Direktør Rupprecht var jo en
brillant mand, han vilde muligens tillate det. Visst vilde han så.
Der måtte vi vel være trygge, sa hun, ingen skulde få os ut
derfra. Vi kunde være en tid.
Men det vilde bli fryktelig for Dem, tjenerskapet, gjesterne,
fryktelig for Dem med barnet, mener jeg —
Aja jeg har tænkt på det. Men det måtte jeg tåle.
Hr. Fleming oplivet: Jeg vil tale med direktøren!
De drøftet det videre: det var det mulige midt i umuligheten,
men han ynket hende for det kors hun måtte ta på sig.
Nu må jeg gå, sa hun og reiste sig. Jeg er kommet hit uten lov.
Han reiste sig likeledes: Jeg følger Dem!
Med det samme blekner frøkenen og står som stivnet: der
sitter jo Daniel, på øversiden av stien, på en liten haug, halv-
skjult av krat. Også hr. Fleming ser ham nu og får et spændt
uttryk i ansiktet.
Pludselig roper frøkenen: Daniel, jeg har bare været her og
sagt det, nu løper jeg hjem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
