- Project Runeberg -  Samlede verker / 9. Siste kapitel (6. utg.) /
275

[MARC] Author: Knut Hamsun
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden del - XVI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275

nem hende; hun vilde hjem igjen til barnet, til Juliusmand,
hjem straks!

Han: Jeg vilde hilse på Dem siden jeg var på disse kanter.

Hun: Det var meget elskværdig!

Står det godt til, frøken d’Espard? Hjemme i forretningen
har vi fåt endel nye folk, De må se ind til os når De kommer
til byen.

Prat, prat, det var ikke som i gamle dager på kontoret når
den samme herre lutet sig over hende under påskud av å ville
se hvad hun hadde skrevet, og så kysset hende som en gal. Nei
han vilde hende ikke længer nogen ting idag, da han fik se
hende rykket han tilbake. Han lot endog værdig, lot skinne
igjennem at han var hendes forrige chef og var nedlatende ven-
lig: Det forekommer mig å være uendelig længe siden De
var hos os. Lat mig se: var skrivemaskiner og stålpenner op-
fundet dengang?

Frøkenen lo svært til dette og gjorde sin plikt. Men da han
vilde vedbli å underholde hende om dette længst forgangne liv
ved skrivemaskinen som hun næsten hadde glemt blev hun kjed
av det og hun hadde intet imot at chef Andresen reiste sig og
hilste venlig til avsked: Glem nu ikke fransken Deres, frøken
d’Espard! Deres eftermand hos os er jo langtfra slik en rake-
kniv i sproget som De, men hun har andre gode egenskaper.
Ja farvel! Det var morsomt å få hilse på Dem og høre at det
går Dem godt.

Hun kunde ikke undgå sakføreren engang til: Nå, har nu
grossereren fåt sin lyst styret? Jeg så han var henrykt! Hør,
frøken, det var jo så at hr. Magnus reiste til Kristiania? Ja men
han er ikke kommet tilbake. Er det ikke en måneds tid siden?
De er den siste som har talt med ham, men ellers skal her ha
været nogen og spurt efter ham, en dame, hvem kunde det
være? Jeg så hende ikke, men hun har været her to ganger, det
tyder på noget viktig, hun har også telefoneret. Jeg vet virkelig
ikke hvad vi skal gjøre. Hvad tror De?

Jeg vet ikke. Han kommer vel.

Nå, sier De det! Men tænk om nu De var her, De har fundet
ham engang før for os, De er så flink! Kan De ikke formåes å
komme tilbake til os? Vi savner Dem.

Hvad mente manden med sit påhæng? Han mente ingenting.
Han viste frøkenen og alle andre elskværdighet og mente heller
ikke noget med det, han interesserte sig bare for å få så mange
gjester som mulig, å ha fuldt hus, og for øieblikket var det
dårlig hus. Nei sakfører Rupprecht hadde intet privat formål
med hende, han tænkte aldrig på å stifte hjem, forelsket sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 10 12:46:19 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hamsun/6-9/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free