Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINDSTILLE.
19
vittig hund, og han kunde sagtens. Nå, men
det var ligegodt ikke værd at bytte, for det
var dog meget bedre, sådan som de to havde
det sammen, ikke?
Hun smilede til ham, han smilede igen
og kneb hende lidt i kinden.
De var efterhånden komne ud i den
brede sø og drev sagte duvende hen over den
dovne dønning. Den smule vind, der var
bleven trykket sammen mellem sundets banker,
løjede af herude, og det hjalp ikke synderlig,
at Morten fløjtede og fløjtede for at kalde den
til sig. Men det kunde da også være det
samme. De nåede det nok; en lille luftning
var der dog endnu, og så havde de altid
strømmen til at hjælpe sig. Og de kedede
sig aldeles ikke. Morten var kommen i
snakkehjørnet; han fortalte historier om Mads og om
markedet, så sang han lidt, og så fløjtede han
atter efter vinden. Han havde ikke åbnet
munden så meget i et helt år som her i en
time, sagde hans kone, og så var han tilmed
kåd og utoven og havde lyst til at nappe
hende bag i armen.
Imidlertid sygnede vinden helt bort.
Sejlene hang ganske flade og drev fra den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
