Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vindstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i22
VINDSTILLE.
hanerne galede inde på land. Så sprang de
ud fra jollen som frøer og svømmede langs
med bunden. Der var grumme morsomt
dernede, de brune søkløver tog sig så store og
fremmede ud, og det var helt sært at røre ved
deres blærede hårde blade. Og foran sig havde
de altid det grønne dybe dunkle, der flød og
lurede, til de blev helt bange og satte fra
bunden med benene og bares op mod den
spillende søflade for at trække vejret og se
solen. Og så havde de ligesom regnbuefarver
for øjnene, mens de lå der og pustede og
holdt sig fast i jollen. Men det lokkede dem
ned igen, og sådan blev de ved, lige til deres
fingre var helt blå og skrumpede som en
vaskerkones.
Han kunde ikke regne ud, hvordan han
netop nu faldt på det. Men bedst som han
kiggede ned i vandet, var det ligesom han
kunde se en lang grøn mark. Han kendte
den godt, for den lå ind i skoven etsteds
derhjemme. Han kunde huske den ganske
tydelig, solstrålerne sivede ud mellem træerne,
græsset var så kønt og fuldt i farven og de
gule lænkeblomster stod tæt og skinnede. De
var så rare, de store blomster, han var vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
