Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
SIESTA. 50
»Og så er Deres liv dog ikke nær så
lykkeligt som vort.«
»Ja, hvor kan De nu egenlig vide det!«
»Bedre end De kan dømme om ægtefolks
liv, skulde jeg dog mene.«
»Véd De da noget, der kan højne det ud
over tid og ælde og vane?«
»Ja, jeg véd!«
Nyby rejste sig halvt op og vendte sit
skarpe åsyn forskende mod Sten.
»Det var meget! Hvad er det? Det gad
jeg vidst!«
»Jo — børnene.«
Nyby satte sig atter ned og sugede på
sin kolde cigar.
»Å, børnene, de er jo helt udenfor.
Børnene, sådan små unger med al deres
ufærdige menneskelighed og halve dyriskhed.
Sådan nogen, der ikke kan tænke, men biot
har abens ævne til at efterligne. De med deres
skrig og fedteri og barnestueodeur.«
»Ja, De snakker som De har forstand til
— undskyld! Alt det er ingenting, forsikrer
jeg Dem. Se, jeg behøver biot at holde mig
til mig selv. Selvfølgelig er der
ubehageligheder ved små børn — men hvad så? Når
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
