Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
SIESTA. 52
De er. Men mine børn kan frembringe noget
ganske nyt og noget meget større. De har
så mange muligheder.«
»Ja, men ikke så mange sandsynligheder.«
»Det er også lige meget. Så har de selv
så meget liv. De skulde se dem sidde og le
med deres blanke øjne mod solens lys og klappe
i de små hænder mod træernes grønne blade.
De lever, og ikke bare med en træt klump langt
inde i hjærnen, men med deres fingre og fødder
og øjne og munde, og de vil med tiden
frembringe andre til samme følelse af liv. Det er
det evige liv for mig. Når De dør, så dør alle
Deres fine tanker. Men når jeg dør, så lever
jeg igen i mine børn.«
»Ja undskyld, men det er dog nærmest
en frase. De lever nu i glæden over Deres børn.
Jeg lever i glæden over mine bøger. Når jeg
dør, så er min glæde død, men bøgerne kan
De være vis på lever, så længe slægten er til.
Når De dør, så er også Deres glæde død,
Deres efterkommere lever deres eget liv, og
om nogle år er De glemt.«
»Selv lige mod lige er min lykke højere
end Deres. Jeg har jo dog også læst bøger
og haft fornøjelse af dem. Men De har aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
