Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siesta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
SIESTA. 54
De velsignede rollinger! De skulde vide, hvor
jeg længes efter at få dem hjem igen. —
Nå, men nu må jeg nok gå. Klokken
er mange, og jeg skal have skrevet et par ord
til at fornøje putterne med. Så skal De have
tak for i dag.«
Da Nyby havde fulgt sin gæst ud, lod han
en lampe bringe ind og lukkede vinduerne op,
for at tobaksrøgen kunde trække bort. Så gik
han længe op og ned ad gulvet, rank og sirlig
— han havde i sin ungdom været på et
godskontor, og der var bleven hængende noget vist
greveligt ved ham siden — og tænkte over,
hvorfor han egenlig havde budt Sten ud til sig.
Var det et rent løst indfald, eller var det biot
nysgærrighed, eller vilde han føie sin
overlegenhed? Vilde han betrygge sig selv? Begyndte
han at tvivle om sit liv og søgte trøst ved
at se, hvor den anden stod lavere? Og hvad
havde han nået? Hans medbejler flygtede
ind i egne, hvor han ikke kunde følge. Men
hun sad tilbage at hovere over, — hvis han gad.
Ak, de klare, brune øjne, der var så forskende
dybe og så begejstret alvorlige! Nu blev de
trætte over børnetøj.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
