Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULING.
77
Han kunde ikke lade være med at ryste, mens
han så’ på de to deroppe. Han syntes, de
stod i perterne meget mere skødesløst end
ellers. Og det gjorde de måske også. —
Men omsider var der ikke mere at gøre. Den
sidste tovende var omhyggelig skudt op, og
hver gik for sig. Skipperen næsten løb op og
ned ad dækket og så’ ned for sig, kun en gang
imellem kastede han mekanisk et blik op til
sejlene eller ud over de dunkle, farende bølger.
Styrmanden stod i læ ved vantet og stirrede
ned i søen og holdt sig for panden. Erik
skammede sig over det, men han var lige ved at
smile mod sin vilje, for det var så løjerligt,
det så’ ud, som den store, stærke mand var
søsyg. Jakob stod forude og holdt sig fast.
Og kokken var krøbet ind i sin kabys. Men
der fløj ingen røg ned i læ fra kabysrøret.
Regnen drev ned, og mørket faldt på.
Ingen sagde noget.
Endelig gik skipperen hen til kabysen:
»Kok! vi må have tændt de lanterner.
Og gør så lidt ild. Mad må vi jo have.«
»Javel, hr. kaptejn!« svarede kokken helt
tyk i mælet og kom ud af kabysen. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
