Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMFART.
8i
Og imens rumlede den tunge vogn sindig hen
ad den våde landevej, ruderne klirrede, de
store, træge hestes fodslag lød taktmæssig ind
til dem, engang imellem hørte de kuskens
søvnige råb til hestene, ellers var der ingen
lyd uden af hjulene, der skar i vejens grus,
og nu og da et forfrossent fuglepip i hegnet.
De to sad lunt og godt i rejsetøjet, den rå
vognluft havde fortaget sig, og i stedet duftede
roser og violer, så de åndede ene vellugt.
Det var, som de førte et lille paradis med i
Haralds oldefadervogn.
Men de havde fire mil til den gård, han
havde i forpagtning. De var så berusede af lykke,
at de syntes, timerne måtte være som et eneste
minut, men førend de var halvvejs hjemme, havde
de erfaret, at tiden var sejgere end deres
lykkerus. Det var, ligesom deres elskov sivede bort i
træthed, de trykkede sig ind hver i sit hjørne,
den unge ægtemand havde møje med at holde
øjnene åbne og kunde ikke afværge en gaben;
havde han endda turdet tænde en cigar, men
det gik nok ikke an, og den unge frue sad
mødig og mat med klam pande og sviende øjne.
Lidt efter midnat nåede de en kro ved
vejen, hvor hestene skulde bede. Harald gik
Niels Møller: Hændelser. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
