Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEMFART.
8i
ærgrede hende, hun vilde ikke have det. Det
gamle skulde være forbi, hun vilde ikke tage
nogen skygge over i sit nye liv.
Hun lænede sig frem med et ryk og gned
den duggede rude med sin behandskede hånd.
Udenfor var det begyndt at blæse, og himlen
var klar. Det suste gennem de bladløse træer,
og stjærnerne sad mellem kvistene som små
gyldne frugter. Men jorden var mørk og øde,
de dunkle marker tabte sig trøstesløst i natten;
det var, som de aldrig skulde grønnes af korn,
og mulden havde mistet sin kraft. Hendes
tanke blev angst for en busk, der stod
utydelig i mørket, for en pippende fugl, der kunde
være et varsel, for hjulenes lyd og vandets
rislen. De hvide mærkesten langs vejen syntes
hun stod som gravminder på en kirkegård.
Og sæt nu, Herluf vandrede derude bag vognen
og krøb op og kiggede ind gennem det lille
glas! –
Å snak, og tossehoved, som hun var!
Hun lagde sig tilbage og stirrede frem for
sig med knyttede hænder. Hun vilde ikke
vige for det, hun vilde se det i øjnene. Kom
det her i natten for at anklage hende? Hun
var ingen synderinde, at det skulde have lov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
