Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
HJEMFART.
mindst som hans jævnbyrdige, der dog også
kunde gøre ham godt og bringe ham glæde.
Men det var altid hende, der blev den lille.
Der var som is om ham; hun havde sendt al
sin lidenskab mod ham, men han var ikke til
at tø; det var altid hende, der mistede
besindelsen og tiggede; han yar altid rolig.
Hun rødmede af skam ved at tænke derpå.
Det var hende en fornedrelse at mindes det.
Men det var dog næsten værre at huske
tilbage på den tomme tid, der fulgte efter; hun
var så led ved sig selv inderst inde, men hun
vilde ikke være det bekendt, og hun pressede
det stadig ned, når det trængte sig frem.
Dengang havde hun vilje.
Og så alle de dage hun havde siddet
der ved sybordet, helt ør og tom i hovedet;
udenfor lå de flade, utålelige marker,, først
var de brune, så blev de grønne, så gulnedes
de, og så blev de hvide, men det var hende
så ligegyldigt, hvad farver de havde. Havde
hun endda kunnet blive vred på ham, men hun
holdt jo af ham alligevel, og han var netop
dengang så skikkelig og venlig, så det var komplet
umuligt at føie en ond tanke mod ham. Hun følte
sig tvært imod så ulykkelig over sin glædesyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
