Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
HJEMFART.
skåret dem af allesammen, de duftede og døde
på hans kiste. Og hunden lå og skrabede
uden for døren. Og Maren turde ikke gå i
seng i mørke.–-
Vognen rullede og skrumplede hen ad
landevejen. Hun lå lænet bag over; søvnen
havde omsider fået magt med hende, men den
var urolig, og drømmene drog gennem den.
Hun drømte, hun var i sit gamle hus;
hun kendte det ikke igen, for hun kunde intet
se, men hun vidste det. Hun var ganske alene,
og huset var øde. Men udenfor hørte hun
noget skrabe ivrig i jorden. Hun så’ ikke ud,
det havde hun ikke behov, hun kendte godt,
hvem det var, det var Døden, der lå derude
som en uhyre krokodille og kradsede under
døren for at komme ind og få hende fat.
Hendes hjærte slog hæftig af angest. Hun vred
sine hænder og ønskede: var der biot en
kælder under huset, at jeg kunde slippe bort
gennem døren der. Hun mindedes halvt, at
der ingen kælder havde været, men i samme
øjeblik stod hun i en gang og vidste, at dette
var kælderen, og at døren var foran hende.
Muren var af smudsige gule sten, og der var
mursten på gulvet med den smalle side opad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
