Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TESTAMENTET.
147
sove lidt. Du gør mig heller ikke andet end
ærgrelse.«
Hun strakte de gule, rynkede hænder ud
over det hvide lagen og lå stille en tid og
trak vejret. Engang imellem løftede hun et
øjenlåg og skævede til Henriette; sommetider
bevægede hun læberne en smule, men hun
syntes for mat til at tale.
Da hun en halv time senere så’ op igen,
plirede der en frisk og rørig styrke i hendes
små øjne. Hun lå stille som en mus, men
spejdede efter, hvad pigen tog sig for. Henriette
sad ved vinduet med sytøjet i hænderne,
men hun rørte ikke nål og tråd, hun stirrede
i tanker på det store chatol ligeoverfor hende.
Hoho! ja det var nok en mere behagelig
bestilling end at sy viskestykker. Hun mente
vei allerede, at chatollet var hendes, og nu
spekulerede hun sagtens på, hvordan det skulde
anbringes hjemme i møllerstuen. Ja, hendes
fingre kløede nok efter at hale skuffen ud for at
stryge henover det rare, brune egetræ. Eller
monstro hun sad og kiggede i chatolspejlet,
den forfængelige tingest? Jo—o, det var rigtig
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
