Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
at overvinde alle yngre Konkurrenter, og at de om
nødvendigt maa bruge Magt for at naa dette Maal. Men Magt
er et tveægget Sværd, og hvis det forholder sig saaledes, at
Krigsguden altid stiller sig paa den Stærkestes Side, saa er
de Batalioner de stærkeste, som kæmper for nye Rettigheder
imod gamle og udlevede Privilegier.
Hvad den ærlige Trang til teknisk Dannelse angaar, saa
lad os blot faa saa meget som muligt af den — det vil
blive til Gavn for hele Verden, ikke for en enkelt Nation;
thi Kundskab kan ikke dyrkes kun til Hjemmebrug.
Kundskab og Opfindelse, Tankedristighed og Initiativ, Geniets
Sejre og Samfundsordningens Forbedring er blevne inter
nationale Opgaver, og Udvikling — saavel intellektuel som
industriel og social kan ikke holdes indenfor politiske
Grænser. Den gaar sin Gang over Have og Bjærge og
stanses ikke af Ørkner. Kundskab og Opfindelsesevne er nu
saa absolut internationale, at hvis vi en Dag i en
almindelig Avisartikel læser, at der et eller andet
Sted paa Jordkloden er opfundet et Middel, hvorved man
kan samle og ophobe Kraft, trykke uden Sværte, styre et
Skib gennem Luften eller lignende, kan vi være sikre paa,
at det samme Problem, kun med nogle Ugers Mellemrum,
vil løses omtrent paa samme Maade af saa og saa mange
Opfindere rundt om i de forskellige Lande.
Gang paa Gang ser vi, at den samme videnskabelige
eller tekniske Opfindelse gøres med kun nogle faa Dages
Mellemrum i Lande, der ligger Tusinder af Mile fra
hinanden? Det er, som om selve Luften paa en given Tid
befordrede en given Idés Fødsel. Og der findes saadan en
Atmosfære: Dampen, Bogtrykkerkunsten og den almindelige
Kundskabs Fremgang har skabt den.
De, som drømmer om at monopolisere teknisk Geni, er
derfor halvtresindstyve Aar tilbage i Tiden. Verden, don
vide, vide Verden er nu til Dags al Kundskabs rette Felt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>