Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Vi kan med andre Ord sige, at Malthus’ Theori ved at
iklæde de velhavende Klassers hemmelige Ønsker en
pseudovidenskabelig Form er bleven Grundlaget for et helt System
af praktisk Filosofi. Og denne paavirker saavel den
dannede som den udannede Klasse — hvilket praktisk Filosofi
altid gør — og virker tilbage paa hele vor Tids abstrakte
Filosofi.
Vistnok er der blevet rokket noget ved Malthus’ Doktrin,
efter at Damp og Elektricitet er taget i Menneskets Tjeneste
og dette har udviklet sin Produktionsevne paa Industriens
Omraade i saa høj en Grad. Industriel Velstand er i
Virkeligheden vokset i et Omfang, som ingen rimelig
Befolkningsforøgelse vil kunne komme ved Siden af. Landbruget er
derimod stadig et Støttepunkt for den Malthus’ianske
Pseudo-Filosofi.
Den* senere Tids Forbedringer i Agerbrug og Havekultur
er langt fra tilstrækkelig kendt. Medens vore Gartnere
trodser Klima og Breddegrad, akklimatiserer tropiske Planter og
i Stedet for at høste én Gang aarlig høster flere Gange
samt selv laver den Jord, de behøver til hver enkelt Kultur,
vedbliver vore Nationaløkonomer at hævde, at Jordens
Overflade er begrænset, og at dens Produktionsevne er det i
endnu højere Grad. De fastholder stadig, at hvis Jordens
Befolkning fordobledes hvert tredivte Aar, vilde man
hurtigt være udsat for almindelig Mangel paa Næringsmidler.
Jeg har i det foregaaende Kapitel anført nogle Eksempler
for at illustrere, hvor meget der kan faaes ud af Jorden.
Men jo mere man fordyber sig i dette Emne, des flere nye
og overraskende Kendsgerninger finder man, og jo mere
ubegrundet forekommer Malthus’ Bekymring En at være.
Lad os til at begynde med tage et Eksempel fra
Dyrkning paa fri Mark, nemlig Hvedeavlen. Vi kommer saa snart
til følgende interessante Resultater. Medens man i England
mener, at Hvededyrkning ikke betaler sig og som Følge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
