- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
111

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

111

man skaffede sig et varmere Klima, den Gang Drivhuset
endnu var en Luksus. Alt ialt benyttes 1250 Acres Jord i
Paris’s nærmeste Omegn til Ferskenavl og giver ca. 25
Millioner Ferskener om Aaret. Ogsaa Pærer dyrkes i betydelige
Mængder og giver et Udbytte af tre til fem Tons pr. Acre.

I Angers ved Loire, hvor Pærerne modnes en Uge
tidligere end i Omegnen af Paris, er der en Have paa fem
Acres med lavstammede Pæretræer, der (efter Prof. Baltet)
giver en Indtægt af £ 400 om Aaret, fradraget Udgifter til
Emballage, Transport og Salg. En anden Pæreplantage 23
Mil fra Paris, indbringer £ 24 pr. Acre — fraregnet alle
Omkostninger ved Pakning, Transport og Salg. Ogsaa
Blommeavlen giver en aarlig Indtægt af £ 29 til 48 pr.
Acre. Paris alene forbruger 80,000 Centner Blommer om
Aaret — og dog sælges friske og saftfulde Pærer, Blommer
og Kirsebær til en saa rimelig Pris, at selv den fattige
Pariser kan tillade sig at spise friskplukket, indenlandsk
Frugt.

I Provinsen Anjou navnlig omkring Angers og i Saint
Laud ser vi, hvorledes en svær Lerjord ved Hjælp af Sand
fra Loire og af passende Gødning er bleven forvandlet til
en Jord, der i aarlig Leje indbringer £ 21/2 å 5 pr. Acre,
og paa hvilken der avles Frugt, som eksporteres til
Amerika.*) I Bennecour, en lille Landsby paa 850 Indbyggere i
Nærheden af Paris, har vi atter et Bevis paa hvad der kan
gøres ud af den mest uproduktive Jord. Det er ikke længe
siden, at de stejle Skrænter i det stærkt bakkede Terræn
ikke var andet end Stenbrud, hvorfra der blev taget Sten til
Brolægningen i Paris. Nu er disse Skrænter helt bevoksede
med Abrikos- og Kirsebærtræer, Solbærbuske, Asparges og
andre Grøntsager. I 1881 solgtes der alene Abrikoser for
£ 5,600, og man maa ikke glemme den svære Konkurrence

*) Bandrillart: >Les populations agricoles de la France: Anjou«. S. 70—71,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free