- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
137

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

137

industrien, der frembyder saa mange Fordele for
Fabriksystemet, konkurrerer Haandvæven stadig med Maskinvæven.

I det hele og store gaar det saa langsomt for sig med
Omdannelsen af de smaa Virksomheder, at det ikke kan
andet end forbavse endog dem, der er overbeviste om, hvor
nødvendigt det er.

Ja, man ser endog, at der gøres en Bevægelse i modsat
Retning — selvfølgelig kun undtagelsesvis og for en Tid. Jeg
glemmer ikke let min Forbavselse, da jeg for nogle og tyve
Aar siden i Verviers saa’ de fleste Klædefabriker, uhyre
Kaserner med Hundreder af Vinduer ud til Gaden, staa tomme
og forladte med de kostbare Maskiner ødelagte af Rust, mens
Klædet blev vævet paa Haandvæve i Vævernes Hjem for
Ejerne af disse selvsamme Fabriker. Dette er selvfølgelig
kun en rent forbigaaende Situation, som helt kan forklares
ved denne Branches krampagtige Karakter og ved de store
Tab Fabrikejerne lider, naar deres Maskiner ikke kan være
i Gang Aaret rundt. Men dette belyser tilstrækkeligt de
Hindringer, som Omdannelsen har at kæmpe med.

Hvad Silkeindustrien angaar, vedbliver den at brede sig
over Europa i sin Form af Husindustri; samtidig vokser der
hvert Aar en Mængde nye smaa Virksomheder op, som, hvis
der ikke findes Folk ude paa Landet til at føre dem frem,
søger til de store Byers Udkanter, hvilket f. Eks. er Tilfældet
i England. Vi har gennem Afsløringerne af Sweating-Systemet
lært disse Forhold at kende.

Imidlertid er de Fordele, den store Fabrik frembyder i
Sammenligning med Haandgerningen, iøjnefaldende nok,
navnlig naar det gælder Besparelse af Arbejdskraft^ Lethed
ved Salg af Produktionen eller Indkøb af billigt
Raamateriale.

Hvorledes skal vi da kunne forklare os den lille Industris
Bestaaen ?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free