Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
landlige Haandværkere eller Kunstnere deres Tilflugt til en
eller anden ny Form for intensiv Jordbrug eller Havekultur,
og i Mellemtiden vokser der saa atter nye Industrier frem.
Det er en Selvfølge, at Maskinvæven i de fleste
Tekstillande fortrænger Haandvæven, og at Fabrikerne tager eller
allerede har taget Husindustriens Plads. Bomuldstøjer,
almindelige Lærreder og Blonder tilvirkes nu saa billigt paa
Maskine, at Haandvævning for de tarveligere Sorters
Vedkommende bliver noget, der hører Fortiden til. Og skønt
der endnu i 1876 fandtes 328,300 Haandvæve i Frankrig
mod 121,340 Maskinvæve, kan man sikkert gaa ud fra, at
Antallet af de første i de følgende tyve Aar er blevet
betydelig reduceret. Men den Langsomhed, hvormed denne
Forandring er foregaaet, er et af de mest iøjnefaldende Træk ved
den nuværende Organisation for Tekstilindustrien i Frankrig.
Vi forstaar bedst de Aarsager, der bevirker denne
Modstandsevne hos Haandvæven, ved at studere saadanne
Værker som f. Eks Reybaud’s »Le Coton«, der blev skrevet i
1863 paa en Tid, da Husindustrien endnu stod i fuldt Flor.
Skønt Reybaud selv er en ivrig Beundrer af den store
Industri, har han omhyggeligt anført, hvor ulige bedre Væverne i
Hytterne var stillet i Sammenligning med Væverne i de store
Fabriker. Allerede den Gang var Byerne St. Quentin, Lille,
Roubaix og Amiens store Centrer for Bomulds-Spinderi og
-Vævning. Men desuagtet blev alle Slags Bomuldsstoffer
vævet paa Haandvæve i selve St. Quentins Forstæder og ude
paa Landet i Byens Omegn. Og Reybaud bemærkede, at
Byarbejdernes elendige Boliger og som Regel sørgelige Stilling
stod i en mærkelig Modsætning til den relative Velstand,
Landvæverne kunde glæde sig ved. Næsten hver af disse
havde sit eget Hus og en lille Mark, som han dyrkede
samtidig med at han passede sin Vævning. Endog i
Fabrikationen af almindeligt Bomuldsflojl, en Branche hvor
Fabriks-konkurrencen føltes særlig haardt, var Haandvævning i 1863.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
