- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
164

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164

Marken, i Haven, i Mejeriet, i Værkstedet eller i Arbejdsstuen
faar man Bevis herfor, og ved at aflægge Besøg i disse Egne
forstaar man bedst, hvorfor Frankrig i Forhold til sin
Befolkningsmængde regnes for Europas rigeste Land.

Paris er ikke desmindre Hovedcentret for den lille
Industri i Frankrig. Her findes Side om Side med de store
Fabriker en uendelig Variation af smaa Virksomheder, hvori
der forfærdiges alle Slags Varer baade for Hjemmemarkedet
og for Eksporten. Den lille Industris Overtag paa dette
Omraade er saa stort, at Tallet paa de Arbejdere, der er
beskæftiget i den, næsten er dobbelt saa stort som Tallet paa
dem, der arbejder i de store Fabriker. Paris er som én
stor Bikube, hvor Tusinder og atter Tusinder af Mænd og
Kvinder i smaa Værksteder med højest fem Arbejdere laver
alle Slags Smaating, hvortil der udfordres Smag, Behændighed
og Fantasi. Disse smaa Værksteder stimulerer ganske
nødvendigt Arbejderens Intelligens, og vi tør roligt sige, at naar
Pariser-Haandværkeren har Ord for at være intelligentere
end Arbejderen i Europas øvrige Hovedstæder, saa skyldes
dette uden Tvivl for en stor Del det Arbejde, der beskæftiger
ham. Det samme kan til Dels siges om Arbejderne i Wien
og Warschau, hvor der ogsaa findes en Mængde smaa
industrielle Virksomheder, der stiller store Krav til Arbejderens
Intelligens.

Paa Udstillingerne i Paris hører »La galerie du travail«
altid til en af de interessanteste Afdelinger. Man faar her
Anledning til at beundre ikke alene den Mangfoldighed af
smaa Virksomheder, der findes i Frankrig, men ogsaa den
Dygtighed og Intelligens, som den franske Arbejder er i
Besiddelse af. Og uvilkaarlig gør man sig selv det Spørgsmaal:
skal al denne Dygtighed, al denne Intelligens virkelig
ødelægges af Fabrikerne? Burde man ikke hellere ved at
organisere den lille Industris Produktion paa en heldigere Maade
søge at gøre den til en ny og frugtbar Kilde for Udvikling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free