Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Dette er i Virkeligheden ogsaa Kærnen i den Bevægelse,
•der er rejst for at skaffe mere teknisk Uddannelse. Men
i Stedet for at klarlægge de maaske ubevidste Motiver for
den nuværende Utilfredshed — i Stedet for at udvide de
Misfornøjedes Horisont og drøfte Problemet i hele dets
Omfang, evner Ordførerne for denne Bevægelse i de fleste Tilfælde
ikke at hæve deres eget Synspunkt over en Urtekræmmers.
Nogle af dem fortaber sig i vilde Fantasterier om med Magt
at drive alle fremmede Industrier ud af Konkurrencen,
medens andre igen i teknisk Uddannelse ikke ser andet end et
Middel til at forbedre den menneskelige Maskine i Fabriken
eller til at løfte nogle faa Arbejdere op i de faguddannede
Ingeniørers Klasse.
Et saadant Ideal tilfredsstiller rimeligvis dem, men det
kan aldrig tilfredsstille dem af os, der har baade Videnskabens
og Industriens Interesse for Øje og i dem begge ser et
Middel til at løfte Samfundet op paa et højere Trin. Vi
paastaar, at det er i Videnskabens saa vel som i Industriens
Interesse, ligesom ogsaa i hele Samfundets, at hvert enkelt
Menneske uden Hensyn til Fødsel faar en Opdragelse, som
gør ham i Stand til at tilegne sig solide Begreber baade om
Haandværk og om Videnskab. Vi anerkender det
nødvendige i, at Kundskaberne specialiseres, men vi paastaar, at
der forud for denne Specialisering maa gaa en almindelig
Uddannelse, og at denne i lige høj Grad maa omfatte
Haandværk som Videnskab. I Stedet for at inddele Samfundet i
Hjærnens og Haandens Arbejdere forlanger vi Samarbejde
imellem disse to, og i Stedet for at raabe paa teknisk
Uddannelse — der kun betyder en Forbliven ved det nuværende
Delings-System — burde vi gøre os til Talsmænd for en
»integrerende« eller fuldkommen Opdragelse, thi derved
udelukkes den nuværende skadelige Deling. Skolens Formaal
burde i brede Træk være følgende: At give Eleven en
saadan Opdragelse, at han eller hun ved Udgangen af Skolen
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>