Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Sandhed paafaldende, men Forklaringen er yderst simpel.
Den förste Slags Mænd kan noget, som de Lærde ikke kan
— de forstaar nemlig at bruge deres Hænder; de Omgivelser,
de lever under, stimulerer deres Opfindelsesevne, de kender
de forskellige Maskiner i deres Hovedprinciper og véd,
hvorledes de arbejder; de har indaandet Værkstedets og
Byggepladsens Atmosfære.
Jeg véd, hvorledes Videnskabsmændene vil besvare denne
Bebrejdelse: »Det er os, der opdager Naturlovene, lad andre
anvende dem! Det er kun en naturlig Arbejdsdeling,« siger
de. Men dette er ganske forkert. Udviklingen beviser det
modsalte; thi i hundrede Tilfælde mod et enkelt er den
praktiske Opfindelse gaaet forud for Opdagelsen af den
videnskabelige Lov. Den dynamiske Varmetheori (Theorien om
Dampkraft) gik ikke forud for Dampmaskinen, den kom efter
den. Først efter at Tusinder af Maskiner af alle Slags i
over et halvt Aarhundrede havde omdannet Varme til
Bevægelse, var det en Læge, Robert Mayer, der vovede at
opstille den mekaniske Varmetheori med alle dens Konsekvenser,
og det var Videnskabsmænd, der var ved at bringe ham fra
Forstanden, fordi de haardnakket holdt paa deres mystiske
Varme-Fluidum, og som kaldte Joule s Værk om det
mekaniske Varmeækvivalent for »uvidenskabeligt«.
F’ørst da hver enkelt Maskine havde vist, hvor umuligt
det var at udnytte al den Varme, der udvikledes af et
bestemt Kvantum Brændselsmateriale, fremkom Claudius Lov.
Først da Industrien over hele Verden omdannede Bevægelse
til Hede, Lyd, Lys og Elektricitet, og hver af disse igen til
hver enkelt, kom Groves Theori om »c/e fysiske Kræflers
Korrelation. Det var ikke Elektricitetens Theori, der
skaffede os Telegrafen. Da den blev opfundet, vidste vi ikke
har vi i de sidste ti Aar været Vidne til afgjort Fremgang i
videnskabelig Opfindelsesevne, navnlig i Fysiken — altsaa paa et Felt. hvor
Maskinarbejderen og Videnskabsmanden saa ofte modes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
