- Project Runeberg -  Haandens og Hjærnens Arbejde. Landbrug, Industri og Haandværk i Nutid og i Fremtid /
253

(1904) [MARC] [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann - Tema: Business and Economy
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253

Som Regel er det Kvinderne, der spinder og spoler
Silken, mens Mændene væver Baandene. I Nærheden af St
Etienne havde jeg Lejlighed til at se disse smaa Værksteder,
hvor en Fader med sine Sønner vævede indviklede Mønstre
(med Firmastempel indvævet paa Baandet) eller ogsaa Baand
af udpræget kunstnerisk Smag, medens Hustruen lavede
Familiens Middagsmad i Værelset ved Siden af.

Fortjenesten ved denne Silkebaandsvævning var en Gang
meget stor, idet den beløb sig til 10 Francs om Dagen, og
Hr. Euvert skrev til mig, at Halvdelen af Husene i St.
Etien-nes Forstæder var bygget af Arbejderne selv. Men Sagen fik
pludseligt et helt andet Udseende, efter at der i 1884
indtraf en Krise i denne Industri. Der indløb ingen
Bestillinger og Baandvæverne maatte leve af tilfældig Fortjeneste.
Alt, hvad de havde sammensparet, var snart brugt. M. Euvert
skrev til mig: »Hvor mange af dem er ikke blevne nødt til
at sælge den Væv, de selv har betalt med flere Tusind Francs,
for et Par Hundrede!«

Hvilken Indflydelse denne Krise fik for Industrien, véd
jeg ikke, da jeg ikke senere har hørt noget derom. Højst
sandsynligt er en Del af Væverne flyttet til St. Etienne, hvor
Kunstvævning stadig florerer, og hvor desuden de billigste
Baandsorter væves i Fabrikerne.

Vaaben-Industrien beskæftiger 5000 å 6000 Arbejdere, af
hvilke Halvdelen bor i St. Etienne, de øvrige i Omegnen. Alt
Arbejdet udføres i smaa Værksteder; der er kun én stor
Fabrik, som ejes af Staten og hvori der til Tider beskæftiges
indtil 15,000 Arbejdere mens der til andre Tider igen kun
er nogle faa Tusind Arbejdere.

En anden vigtig Erhvervsgren i samme Egn er
Fabrikationen af Isenkramvarer, der drives i smaa Værksteder i
Omegnen af St. Etienne, Le Chambon, Firminy, Rive de Giers
og St. Bonnet le Chateau. Arbejdet er nogenlunde
regelmæssigt, men Fortjenesten ringe. Ikke des mindre vedbliver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:02:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/handhjarne/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free