Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overbevisning og ingen af dem søgte at rokke ved den
Tro, som var Grundlaget for den andens Sjæleliv.
Rudolph elskede og agtede sin Onkel, der
var kun ét Punkt, hvor de stedse karambolerede,
hvor de aldrig kunde blive enige, det var i et
blindt Jødehad, som Onklen omhyggelig
indarbejdede sig i og gav Næring ved hver Lejlighed,
uden at han kunde udpege nogen gyldig Grund
til denne Fordom.
Naar Rudolph planmæssig vilde bekæmpe
denne Svaghed hos Onkelen, der manglede al
Logik og kun var et Fantasispøgelse, der gjorde
ham uretfærdig imod et helt Samfund — saa
forsøgte Haase først at forsvare sig med «gode
Grunde», som altid blev kuldkastede af hans Neveu,
og endte med at sige:
«Jeg opgiver Kampen; i Logik og saadanne
Sager, er Du klogere end jeg, men jeg kan nu
en Gang ikke udstaa Jøderne, de ere mig imod.
Katte har heller ikke gjort mig Fortræd, men
jeg taaler alligevel ikke at være i Stue med dem.»
Rudolph indsaa til sidst, at han intet
udrettede med Bevisførelse, Grossereren var
uimodtagelig for alle Grunde, han havde kun ét Middel,
som endnu var uforsøgt, det vilde han prøve,
han vilde føre en elskværdig intelligent Jøde ind
i Onkelens Hus, uden at han vidste, at den unge
Mand hørte til den forhadte Slægt, og saa lade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
