Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Andet Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meyer forstod Grossereren strax og fulgte
den lille Kamp med Interesse. Han saa det
vexlende Udtryk i Faders og Datters Ansigt, og
han vidste, at ingen af dem vilde give efter.
Hans Hjærte bankede stærkt, han formaaede
næppe at drage Vejret, da han hørte paa hendes
Svar: «Saa retter jeg mig efter din Vilje...»
dog, der var noget i Øjet, der modsagde Ordene
og saa fulgte lidt langsomt efter: «men min
Overbevisning om hvad der er Ret, kan jeg ikke
opgive...»
Ja, han vidste saa godt i Forvejen, at hun
vilde bevare sin Overbevisning, hun kunde kun
gøre, hvad hun ansaa for Ret, og det var for
hans Trosfæller, hun havde optaget Kampen.
I samme Øjeblik, Grossereren havde faaet
sin Vilje, var den strænge Fader forsvunden, og
Paps i al sin Godmodighed var vendt tilbage;
nu kunde hun gøre med ham, hvad hun vilde,
han var rede til at lyde hendes mindste Vink, i
alt hvad hun ellers kunde ønske sig; men
underlig nok havde hun slet intet at bede om, det
var som om dette ene uopfyldte Ønske havde
taget alle andre med sig, hun kunde spøge og
le, være kærlig og god, men af Ønsker havde
hun denne Dag og længe efter ingen flere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
