Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Fjerde Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
«Det er sandt,» sagde Rudolph og traadte
ind paa Verandaen, «det er taget sørgeligt til i
de sidste Aar, og har Heinrich Heine Ret, naar
han siger:
«Jødehadet vil først uddø her paa Jorden
sammen med Daarskaben, og Daarskaben er
udødelig» — saa ser det mørkt ud med: Én
Hjord og én Hyrde, og dog staar Jøden den
Kristne saa nær, de have én Gud, og naar de
tro paa Faderen, skal der kun et Skridt til for
at tro paa Sønnen.»
«Men dette ene Skridt er det største en Jøde
kan gøre her paa Jorden, og det drager saa mange
andre efter sig,» svarede Meyer med et dybt Suk.
Doris stod paa det øverste Trin til
Verandaen, hendes Øjne var hele Tiden rettede paa
ham, det dybe Suk fandt et ufrivilligt Ekko hos
hende, og det naade Rudolphs Hjærte; han
vendte sig pludselig imod hende og saa det
sorgfulde Blik, hun sendte hans Ven, hendes Øjne
havde saa varmt et Udtryk, de sagde saa
uudsigelig meget, at det fik hendes Fætter til at
blegne.
Den raske Vending, Rudolph havde gjort,
vakte Meyers Opmærksomhed, ogsaa han vendte
sig om imod den unge Pige, og han rødmede af
Lykke og Smerte —.
Kun Grossereren var rolig, han tændte sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
