Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Femte Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
hans Skulder, som hun saa ofte plejede at gøre,
naar hun vilde bede om noget:
«Gode velsignede Paps, han elsker ogsaa
mig, han venter paa mit Svar; det var Moder,
som kom tids nok til at standse det Løfte, jeg
vilde givet ham.»
Uvilkaarlig slappedes de stive strænge
Udtryk, der havde forandret hans Ansigt saa meget,
at det var hans Hustru fremmed, hans Haand
gik hen over Datterens Hoved, som vilde han
skyde al den Sorg bort, han havde lagt paa
hende.
Fru Haase havde med Angest og Sorg lyttet
til Faders og Datters Ord, og, skønt hun selv
følte dyb Smerte over, at Meyer var Jøde, trængte
hun sin egen Følelse tilbage over Datterens Sorg;
hun slyngede sin Arm om ham, uden at sige et
Ord, men i et Nu frigjorde han sig for alle
Baand, og saa paa dem som paa Modstandere.
«Har jeg virkelig to at kæmpe med? Er min
egen Hustru imod mig? Du burde i det mindste
kende mig saa meget, at Du vidste, at her kan
jeg umulig give efter. Du, Doris, kalder ham
en ædel Mand . . . Hvori bestaar det ædle, Du
taler om, er det ædelt at bejle til min Datter
uden mit Vidende, og under et falskt Skin? Jeg
kan ikke se det; var han aaben og ærlig
kommen til mig og havde sagt: «Jeg er Jøde, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
