Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 o
var ham selv —. Hvorfor var han gaaet
Omveje, hvorfor havde han ikke aabent og ærlig
sagt: «Her bringer jeg Eder min bedste Ven,
han er Jøde, men lær ham at kende, og Du vil
se, Onkel, hvor hæderlig, elskværdig og
intelligent han er; og som ham vil Du finde Tusender
af hans Trosfæller, lær dem blot at kende.»
De var komne lige til Byen, et enkelt Hus
stod hist og her som en Forpost, men grønne
Træer skilte dem ad, og før den store kolde
Stenmasse, som udgjorde Byen, var naaet,
slyngede Rudolph Armen om Vennen og trykkede
ham fast ind til sig:
«Julius, vi holder sammen og stoler paa
hinanden i Liv og Død.»
«I Liv og Død,» gentogMeyer smertelig. . .
«Du tror det, Rudolph,, men prøv først dine
Kræfter — Sorgen har ikke gjort Dig gammel
som mig; mit Liv bliver Kamp, dit skulde være
Fred. Gud velsigne Dig, gamle Dreng, jeg vil
altid holde af Dig, Du er saa god og
varm-hjærtet, men giv intet Løfte, brudte Løfter er de
sørgeligste Ruiner, Livet efterlader . . .; nej,
Rudolph, ingen Løfter, men Venskab saa langt,
det kan strække.»
«En Kvindes Kærlighed kan svigte, Meyer,
en Mands Venskab staar fast, saalænge Agtelsen
kan bevares.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
