Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Hvor lykkelige Mennesker dog ere daarlige
Psykologer, de have ikke Tid til at studere
Karakteren . . . Din Onkel er det elskværdigste
og godmodigste Menneske i det daglige Liv,
men halstarrig til det yderste, naar han er
kommen paa Kant med noget, enten Mennesker eller
Ideer; der gives kun ét, der kan bøje — ikke
overbevise ham: det er Kærlighed; hans Hjærte
er ædelt og varmt, men dine Ord vil intet
formaa. Det var Uret af Dig at føre mig ind i
hans Hus, og det var en stor Fejl af mig at gaa
ind derpaa — dog, det er et Sisyphus-Arbejde
at lade Tanken dreje sig om, hvad der er gjort
og ikke mere kan forandres. Vi maa begge tage
os sammen og saa vidt mulig gøre vor Pligt i
Fremtiden . . . Din Pligt ligger ude paa «Nizza»
— tro mig — det bliver ikke en lille Gerning,
der hviler paa Dig; opfatter jeg Karaktererne
rigtig, saa er der kommet et Brud imellem Fader
og Datter, som det vil blive vanskelig at faa
ordnet igen; jeg frygter for, at det bliver
Halsstarrigheden, der kommer til at staa imod en
Vilje–. Naa, Gud velsigne Dig, gamle Dreng,
her skilles vore Veje, jeg gaar lige hjem, jeg
trænger til at være ene, og Du vil ogsaa have
nok at tænke paa. Jeg véd, at Du snart vil se
ind til mig og fortælle, hvorledes det gaar paa
Villaen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
