Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Sjette Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
bort fra hendes Himmel, hun var jo min lille
Søster, saa langt, jeg kan huske tilbage. Han
er en Mand i Ordets bedste Forstand, naar han
véd hende tilfreds, vil hans alvorsfulde Gerning
fylde hans Liv, men glemme hende, det vil han
aldrig.»
Til Trods for disse fredelige Tanker, var der
en Uro over ham, der ikke tillod ham at
beskæftige sig eller gav ham et Øjebliks Ro ; han
gik rastløs frem og tilbage i Værelset, og da det
var ham rent umuligt at sove, tog han sin Hat
og gik ud.
Han følte Trang til at se Meyer og tale
med ham, men han vidste, at han kom til
Ulejlighed; saa gik han frem og tilbage foran hans
Vindu, som en ungdommelig Tilbeder stundom
gør, for blot at se Lysskæret fra den Lampe,
der oplyser hans Elskedes Værelse.
Gardinet, der ellers plejede at være rullet
ned, var oppe. Skrivebordet stod ved Vinduet.
Meyer sad lænet tilbage paa Stolen, ogsaa han
var ledig, han hverken læste eller skrev, men hans
Tanker arbejdede — det var han vis paa.
«Han slukker ikke Lampen før Dagen bryder
frem, jeg kender ham, han maa kæmpe sig ud
af det Mørke, som nu indeslutter hans Tanker;
han hører ikke til de svage, der bukker under
for Sorgen; hvad han har mistet i Livslykken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
