Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Han er Jøde - Tiende Kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III
blev Brylluppet bestemt faa Dage efter, at Meyer
havde faaet hendes Brev.
Moderen gik hele Dagen med to røde Pletter
paa Kinderne, og Øjnene havde Feberglød. Doris
lignede mere et Lig end en Brud, hendes Kuffert
var i Stilhed afhentet, og nu stod hun iført sin
sorte Brudedragt og ventede paa Vognen.
Det var umulig for Fru Haase at sidde
rolig, hun gik fra Doris til Vinduet og omvendt,
altid lyttende efter sin Mands Skridt og Vognens
Komme. Der var den — langsomt kom den
rullende op ad Bakken.
Doris sprang op. «Aa, Moder, Fader
kommer ikke, og Døren er laaset. Gud hjælpe mig
for Bryllupsdag jeg har. Moder, nu gaar jeg
— — sørg for, at jeg en Gang kan komme
tilbage til mit Barndomshjem. Tak for al din
grænseløse Kærlighed imod mig; jeg véd, hvor
gærne Du fulgte dit eneste Barn til — hun
standsede pludselig og tilføjede med Besvær:
til Vielsen. Dog, jeg forstaar Dig saa godt,
Moder, stakkels Moder, og jeg elsker Dig — om
mulig — endnu højere, fordi Du bliver hjemme
hos Fader. Giv mig din Velsignelse med paa
Vejen; Moder, jeg trænger saa haardt til den.»
Hun sank paa Knæ ved Moderens Fødder og
foldede sine Hænder.
«Baade din Faders og min Velsignelse giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
