Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
«Og det gør jeg med en rolig Samvittighed,»
lo min Mand ondskabsfuldt; «den Slags Byrder
bærer I Damer med saadan en rørende
Taal-modighed. Naa, gaa saa, Barn; jo før Du gaar,
jo før har jeg Dig tilbage.»
«Og det glæder Du Dig rigtig til, ikke
sandt? Nej, jeg kender for godt mine Rivaler,
dine elskede Bøger.»
Han truede ad mig, og jeg skyndte mig
bort for lidt efter at ringe paa Postmesterens Dør.
Fruen var hjemme, saa jeg fik mig en længere
Passiar, end jeg egentlig havde ønsket, og takkede
Gud, da jeg endelig slåp over til Justitsräadens,
skønt det var at komme af Asken i Ilden; her
sad de nemlig ved Kaffebordet, og jeg maatte
for enhver Pris drikke med.
I et Nu havde man revet Hatten og det
omtalte Stykke af mig, puffet mig hen i Sofaen,
og her sad jeg forunderlig fraværende og bedøvet.
Hvad gik der dog ad mig? Hvad var det,
der pludselig berøvede mig hele Indtrykket af
min Omgivelse og med usynlig Magt flyttede
mig mange Aar tilbage i Tiden?
Kun en let Duft af Roser og Lavendler, der
slog mig i Møde fra det hyggelige Kaffebord.
Jeg forsøgte at tage mig sammen; det
nyttede ikke; Stemmerne summede mig om Ørene,
men lidt efter lidt løde de fjærnere og fjærnere;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
