Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
havde allerede bøjet sig i samme Hensigt, men
hans Hænder rystede, saa Forsøget fuldkomment
mislykkedes, og jeg gik af med Sejren.
«Er De syg?» raabte jeg forskrækket over
hans Bleghed; han svarede intet, og jeg begyndte
at spille.
Nu aabnede Fader Døren og raabte:
«Faar jeg snart min Kaffe, Børn! Bonjour,
Hr. Prangel.»
Lotte rejste sig og gik ind i Spisestuen for
at ordne Kaffebordet, og da hun lidt efter igen
viste sig og gav Moder et Vink, der skulde sige,
Kaffen var færdig, sagde denne til Prangel:
«Nu kan De have godt af at hvile Dem lidt
og drikke Kaffe med.»
Og vi satte os alle til Bordet, mens Lotte
serverede den brune Nektar, der med sin
behagelige Duft og hjemlige Hygge aabner vore
Hjærter og gør os meddelsomme.
Hr. Prangel kom til at sande dette; han var
af Naturen en meget tavs og tilbageholdende
Mand; men Kaffen, Moders milde, deltagende
Blik, maaske ogsaa noget inde i ham selv sprængte
hans ellers saa vellukkede Hjærtedør og fik ham,
til min store Forundring, til at tale mere
fortrolig med os fremmede Mennesker, end han
maaske nogen Sinde havde talt med sine egne,
mens han havde dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
