Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
«De har forandret Dem meget, siden vi først
lærte Dem at kende,» udbrød Moder forbavset;
«det er Indflydelsen af det ensomme Liv, De
lever.»
Prangel blev blodrød, men strax efter
ligbleg, og Lotte spurgte Moder lidt mal-å-propos,
om hun ønskede mer Kaffe, skønt hendes Kop
næsten var urørt.
«Forandret mig har jeg ganske vist; men
Tiden er heller ikke gaaet let hen over mig; jeg
maa vel kaldes gammel, trods mine Aar; man
modnes jo ikke altid efter Aarene, men efter det
Liv, man fører.
Det er for Resten smukt af Dem, Fru Berg,
at vise mig, en fremmed, saa megen Interesse;
der er ellers kun ét Væsen, der tfiser mig lidt
Godhed, nemlig min gamle Værtinde, hos hvem
jeg har bot, siden mit ottende Aar. Hun giver
mig al den Kærlighed, hendes indtørrede Hjærte
har at give, og til Gengæld sætter jeg hendes
Taalmodighed paa en haard Prøve, da hun er
meget snakkesalig og gærne vil have sig en lille
Passiar, naar hun om Aftenen bringer mig Teen
ind, og jeg derimod som oftest ikke er oplagt til
at høre paa hende. Saa bliver hun for Alvor
vred og kalder mig en Egoist, en Særling og
jeg véd ikke hvad.»
«Ja, Pebersvende er altid mer eller mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
