Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
af Omtanke og Kærlighed, som jeg bliver Vidne
til; intet gaar ubemærket forbi mig, om det saa
er Solstraalerne der henne i Vinduet, der falde
varmende over Blomsterne, som en omhyggelig,
Haand har drejet netop saaledes, at de maa
skinne paa Knopperne og udfolde dem.
Jeg forstaar det mindste Vink, intet er spildt
paa mig: Lænestolen" henne i Krogen, der er
trukken paa skraa, saa at Fader ikke generes af de
samme Solstraaler, naar han hviler efter Middagen;
det lille Bord med Tobakskassen, der er sat ikke
for nær og ikke for fjærnt, men akkurat saa han
uden Besvær kan naa den, naar han vil stoppe
sin Pibe.
Skamlen under Moders Sybord og Trøsteren,
der er bunden saa højt, at hendes Hoved kan
ligge behageligt paa den . . . Jeg ser det alt til
Sorg og Glæde for mig selv. Saa gaar jeg hjem
langsomt, træt, udmattet. Jeg ringer paa Klokken,
endelig lukker min Værtinde op og siger med
et surt Ansigt:
«Naa, har De nu igen spist Faarekyllinger
den hele Dag?»
«Lad det være godt, det forstaar De Dem
ikke paa,» svarer jeg og gaar ind i min triste
Hule. Jeg tænder ikke Lys, hvad skulde jeg
med det! Det spreder Tankerne, og jeg vil
samle mine. Jeg tager alle disse Smaatræk frem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
