Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Pebersvend
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
ikke mit Ord, selv i Smaating, enten det saa er
lige over for min Kone eller fremmede. Hvem
kan vente Ordholdenhed hos et Menneske, der
ikke en Gang er ordholdende mod sine nærmeste.»
Vi kæmpede endnu en Tid, til jeg endelig
vandt Sejer ved at pirre ham med, at han var
bange for sin Kone. Saa blev han, men paa
den Betingelse, at jeg skulde følge ham hjem og
blive staaende paa Trappen, for at være Vidne
til, hvorledes han blev modtaget af sin Familie.
Vi tilbragte en rigtig behagelig Aften,
opfriskede alle vore Barndomsminder fra den Tid,
da vi bode Dør om Dør, og begges Forældre
endnu levede.
Saadanne Aftener tilbringer jeg ikke mange af,
men Klokken ti rejste han sig og tog sin Hat.
«Allerede!» spurgte jeg forsagt; det nyttede
ikke; han vilde gaa, og saa gik vi.
Alt som han kom nærmere sit Hjem,
mærkede jeg, hans Skridt blev hurtigere og hans Tale
mer afbrudt.
«Han er dog bange!» tænkte jeg triumferende.
De onde Instinkter har vi jo nok af. Til sidst
blev han ganske tavs, og da vi naade Huset og
kom ind i Gadedøren, sagde han blot:
«Staa der, nej op i Krogen, stakkels
Pebersvend !»
Jeg krøb op i Krogen med en vis Tvivl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
